Knallertforsikring

Knallertforsikring

I Danmark er det lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, hvis man har knallert.

Hos Himmerland Forsikring hjælper vi dig med at tegne den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker de skader, du kan komme til at påføre andre personer eller andres ejendele. Nedenfor kan du læse mere om forsikringen og blive klogere på regler i forbindelse med indregistrering og knallertkørsel. 

  • Ansvar

Kontakt os, og få et tilbud på en lovpligtig knallertforsikring.

Læs mere

Knallertforsikringen omfatter den lovpligtige ansvarsforsikring. Det betyder, at ansvarsforsikringen betaler de skader, du måtte komme til at lave på andre personer og andres ting. Forsikringen dækker ikke skader på din egen knallert. Der er ikke selvrisiko på forsikringen, og du stiger ikke i præmie, hvis du skulle komme ud for et uheld med knallerten.

Du kan ikke tegne kasko på din knallert.

Det er dit ansvar, at din knallert er indregistreret og forsynet med nummerplade. Du kan selv foretage indregistreringen på motorkontoret, men normalt sørger forhandleren for både nummerplade og indregistrering. Der er ingen registreringsafgift, men nummerpladen koster et mindre beløb. Sælger du din knallert til en anden person, skal den nye ejer meddele dette til motorkontoret.

Ulovlig kørsel på din knallert kan medføre konfiskation, bøde eller fængselsstraf. Derudover risikerer du at skulle betale erstatning for eventuelle skader, som du har påført andre personer eller ting. Det er ulovligt at køre på tunet knallert, køre i spirituspåvirket tilstand, køre med passager bagpå samt køre uden nummerplade.

Prisen på knallertforsikringen er den samme, hvad enten der er tale om en stor eller en lille knallert. 

Du kan få en billigere præmie, hvis du tegner flere forsikringer hos os.